Hvor er min cykel … ?
Vinder af sidste etape i PDR 2013 Mark Cavendish vil gerne hjemover, men cyklen er begravet i autografjægere på Frederiskberg.
Se lidt skud fra PDR finale-etapen på Frederiksberg HER
Og HER er skud fra 5. etape ved Holbæk – Enkeltstarten
Related Images:
Absalon, Anton og Magnus …
… har nu fået deres gavebevis, og to af dem har valgt et foto her fra siden, så min printleverandør er i fuld gang allerede 🙂 Glæder mig til at lave det 3. billede klar til levering.
God sommer!
Related Images:
Finalen i et anderledes lys
Hov, har helt glemt at poste billeder fra finalen af Post Danmark Rundt. Det var søndag den 26. august på Frederiksberg. Jeg kom lidt sent afsted, og teknikken drillede lidt den dag, så billederne blev ikke helt som jeg helst ville.
Derfor besluttede jeg at lege lidt med lyset og kontrasten, og bruge forskellige filtre, for at skabe et anderledes look.
Blev det godt? — det synes jeg – se dem alle HER
Related Images:
Hele 3 ting (… ja, undskyld ;-)
Ordrup CC var i mandags vært for den 24. udgave af Tour de Charlottenlund. Aftenen bød på Ungdomsløb, Velgørenhedsløb og Licensløb i én stor farverig, hyggelig pakke. Og vejret var tilmed godt, speakerne veloplagte, og publikum engagerede.
Ungdomsløbet bød på energiske cykelryttere (in spe) i alle størrelser og på meget forskelligt udstyr, heriblandt budcykler, mountainbikes og storebrors bike.
Der blev kæmpet lige hårdt om man så skulle køre 2, 4 eller 6 omgange.
Velgørenhedsløbet var en del af Brian Holm’s projekt La Flamme Rouge, der støtter kræftramte.
tjek www.laflammerouge.dk
Og sportsdirektør Holm havde inviteret en helt særlig gæst med denne aften, nemlig ingen ringere end verdensmesteren i landevejsløb Mark Cavendish.
Der var mange stjerner i Charlottenlund den aften. ’Cav’ blev flankeret af masser af kendte ansigter fra den danske underholdsnings- og nyhedsb/vejr-scene blandet godt op med tidligere eliteryttere, nuværende cykel-hold ejere/ledere og erhvervsfolk.
Mit gæt er at de ikke alle sad specielt behageligt ved morgenbordet tirsdag 🙂
Se selv hvem du genkender blandt de mange fotos HER.
Det forlyder at kendis-løbet med sponsor-tilskud, auktion over WM-trøje m.m. indbragte 100.000 til den gode sag.
Efter de to første indslag var der så licensløb på den korte rundstrækning – 30 omgange – i alt 54 km med deltagelse af A, B og Junior-ryttere.
Resultaterne af det løb kan ses her
Related Images:
Sørvad ved hvad der skal til!
I dag havde jeg besluttet at nå to ting: Foto ude på ruten et sted, og selvfølgelig fotos af opløb og præmieuddeling. Jeg nåede kun det første. Men pyt, for det blev en dejlig oplevelse.
Valget fald tilfældigt på Sørvad, en lille by beliggende på ruten fra Holstebro til Herning. Lige før Vildbjerg. Sørvad har ca. 1100 indbyggere, en skole og en børnehave. Og så har de Sørvad Kultur- og Idrætscenter, som i den grad ved, hvad der skal til for at skabe den gode stemning når Giro d’Italia kommer forbi. 
Der var sat stort telt op, fladskærm med Giro-transmission selvfølgelig, og en velassorteret bar med fadøl, sodavand, kaffe, pølser på grillen ude bagved, sandwich og slik. Og så den dejligste Durum-rulle, tror jeg nok den hed. Guf, siger jeg jer!
Et stykke inde fra vejkanten var linet store halmballer op, og overalt hvor der kunne hænge noget pink og blafre, gjorde der.Alle de folk jeg mødte var positive, glade og forventningsfulde. Hvornår mon de kom drønende ? Vi regnede og regnede fra papir-planen i forhold til det de sagde på TV, – hvor forsinket ville feltet blive?
I takt med at de officielle Giro-Pink-Pakke-Pose-Vogne kom kørende forbi, voksede det pink islæt blandt befolkningen i Sørvad. Det så godt ud.
Og der kom massevis af motorcykler og biler forud for feltet. Som en lokal dame sagde: ”det skulle egentlig hedde bil-cykel-løb, for der er da flere biler end cykler i det arrangement her”
Og så pludselig stod vi alle skulder ved skulder ved vejkanten, så langt øjet rakte i begge retninger. Næsten helt ned til den store lyserøde vandingsmaskine, jeg pludselig så var opstillet et stykke efter byskiltet ud af byen.
Og lige efter Lars Bak drønede forbi – mens han var på direkte TV – wusshh!!! røg et kæmpe, mangefarvet felt forbi, der fyldte hver en bredde-centimeter af hovedvejen ud af Sørvad. Skal love for de kom tæt på.
Så var det slut med Giro i Sørvad og de søde mennesker begyndte at rydde op.
Jeg forsøgte at nå til Herning før opløbet, – det lykkedes ikke. Måske var jeg for længe om at få pakket sammen og komme afsted? Så morgendagens program står helt sikkert på fotos af opløb og præmieoverrækkelse i Horsens.
Tak for nogle gode timer Sørvad – I ved hvad der skal til. Jeg vender tilbage næste gang I har et stort cykelløb på programmet 😉
Det var ham her jeg skulle have set på sejrsskamlen i Herning, Mr Cavendish
På vej hjem til Thorsø fra Herning kørte jeg forbi et andet imponerende eksemplar: en motorvej, stadig under opbygning.
Jeg stoppede op og tog nogle interessante fotos til senere brug. Hvornår har du sidst spadseret midt på en 4-sporet motorvej? Det gør de meget her i nabolaget. Mødte et pænt par på aftentur med en veninde, og da jeg kom ned til min bil igen, svingede endnu en bil ind på grusstien under brofagene.
Har for resten også fået taget aftenbilleder af udsigten her fra mit lejede værelse. Jeg fandt nemlig den der dims der holder kameraet fast på stativet, som jeg ledte efter i forgårs. Den sad såmænd på kameraet. Der havde jeg jo ikke lige tænkt på at kigge 😉
Godnat, og sov godt !
… med mindre du lige skal se mere fra dagens positive oplevelse:
Stage 2
Samme aften blev Sørvad landskendt i TV2 Nyhederne: Se her
Related Images:
Hele 2 overraskelser!
Giro d’Italia 2012 – dag 1 – bød på hele to overraskelser.
Den første fik jeg i morges da jeg – på opfordring fra Maibritt (tak) – gik en tur i skoven, der starter lige hvor indkørslen til det hus jeg bor i ved Thorsø også begynder.
På en pæl ved stiens start sidder en QR kode, som jeg scannede, nysgerrig som jeg er. Troede jeg måske ville modtage forslag om en særlig køn, rar eller anstrengende gåtur. Men i stedet fik jeg et link der fortæller, at jeg bor for foden af en skihopbakke! En arkitekttegnet skihopbakke fra 1940’erne. Og her gik jeg og troede at skibakken i Hedeland, tæt på hvor jeg bor, var det første arkitekttegnede skiareal i Danmark!
Næ, næ, du! I 1946 blev den første skihopkonkurrence afholdt her og nordmanden Skjaggestad vandt med et hop på 26,5 meter fra Duedal Bjerg. Nu overvejer jeg så at strege det besøg på Himmelbjerget, som jeg besluttede mig for på vej herover. Jeg har jo allerede været højt til vejrs, så.
På vej ned mod startområdet i Møllegade, stoppede jeg kort ved en hyggelig kirkeplads i et sving. En fortalte mig, da jeg havde taget et godt foto af Cavendish i svinget, at det var ærgerligt jeg ikke var kommet før. For sidst han kørte forbi var hans pulsur røget af cyklen og han havde benyttet pausen til at småsludre med publikum og stille op til portrætter.
På min anden side stod en mindre gruppe venner. Mænd i deres bedste alder. Den ene af dem tog ét efter ét og ret diskret sine lyserøde udstyrsstykker på. Fra standard-pakken indkøbt i en af de mange officielle Giro d’Italia-boder. Det var tydeligt at det var en overvindelse. Alle disse pink ting: t-shirt, cap, bandana. Da det hele var på og den lille rygsæk hang på plads, så han alvorligt på mig og sagde, ”ja, det er jo ikke noget jeg plejer, sådan” 🙂 Ærgrer mig over jeg ikke fik taget et billede af ham.
Her stod jeg så i 4 timer i selskab med 3 effektive italienske officials der tilsyneladende havde kommandoen over trafikken med følgebiler, fodgængere, hjemmeværnsfolk, kamera-motorcykler og de danske politimotorcykler, der blev sendt i forvejen før hver rytter.
Efter et kort stykke tid, havde de også fundet ud af ikke at stille sig lige foran mit kamera. Endda uden at jeg behøvede at sige noget 🙂
Så jeg havde det som blommen i et æg, på trods af at motorcykler og servicevogne fløj forbi mig med 50 cm afstand – 1 per minut. Før og efter hver af dagens 198 hovedpersoner: rytterne.
Eneste problem ved min placering var at jeg ikke turde røre mig ud af pletten, af frygt for ikke at blive lukket ind igen. 4 timer uden vådt eller tørt er lidt hårdt. Og mine arme og skuldre var kolde og døde og fingrene stive da den sidste rytter kørte fra rampen. Alle ekstremiteter vågnede først rigtigt samtidig med at min pastaret blev serveret en halv time senere på den nærmeste cafe. Stikkende arme og stive ben.
Og så tror jeg det er gået op for os i Herning at Giro d´Italia er noget særligt, som nok ikke sker i lille Danmark igen lige med det samme. Så hvem ved i morgen bliver stemningen måske helt hysterisk 😉
– og kan jeg låne et par friske arme, tak ?
Related Images:
