En hård landing
22:45 var klokken blevet i går, da jeg låste mig ind i mit hjem efter 14 indholdsrige døgn i Amalfi-området i det sydlige Italien. 1600 km var tilbagelagt på cirka 12 timer.
Egentlig er det smart at rejse så langsomt: Jeg startede nemlig dagen med ikke at ville hjem. Nu gik det lige så godt med sol og fordybelse, bade- og driverliv. Men efter bil-tur i bjerg-myldretiden, regional-tog, lufthavns-tog og fly, begyndte jeg at glæde mig til at se min egen seng igen. Trods alt. Altså også selvom den står alt for langt nordpå og rystende tæt på min kontorstol …
Men det er jo faktisk meget hyggeligt at komme hjem, daske lidt rundt og så småt begynde udpakningen for at finde bl.a. tandbørsten. Lige indtil realiteterne går op for én og man bliver mindet om forskellige huslige pligter så som indkøb (ekko i køleskab), madlavning, tøjvask .. alt det man har været dejlig fri for i 14 forrygende dage.
Men det værste var dog alligevel realiteterne på badeværelset, hvor jeg pludselig blev mindet om hvad der skete samme morgen jeg tog afsted til Italien: Nogle tilsyneladende vitale dele i toiletsædet opgav pludselig ævret, så at sige. Men det havde jeg jo ikke tid til at tage alvorligt den morgen.
Men det er jeg så tvunget til nu.
Det kalder jeg en brat opvågning og en hård landing: At finde sig selv alt, alt for tæt på porcelænet (endda med den forkerte ende af kroppen) kl 00:05 med en tommestok i hånden for at fastslå afstanden mellem de der to små huller, som det ny bræts skruer skal passe til. For hvis ikke jeg hurtigt får købt en erstatning, kan det virkelig blive en kold fornøjelse at være tilbage på de nordlige breddegrader, hvis du forstår hvad jeg mener 😉
Tak for velkomsten, hverdag!
Related Images:
Giro Bissen er landet
i god behold. Og er godt parkeret under hjemlige himmelstrøg. Føreren er også fint tilpas. Og før du når at tænke “Sig mig, var hun ikke bare afsted i 4 dage??, se al den baggage!!” vil jeg skynde mig at sige: Det er FOTOUDSTYR 🙂
Holstebro og 3. dag af Giro d’Italia i Danmark var lang og lidt stille af flere gode grunde, som jeg vil vende tilbage til. Fotos af en enkelt cykelrytter eller to blev det til. Og tanker om solnedgange.
Lige nu skal der tømmes tasker og lades op til rejsen tilbage til hverdagen i morgen med dejlige kolleger og gode udfordringer. Og Giro Bissen bliver igen til den Brune Bisse.
Sov godt derude!
Related Images:
Sørvad ved hvad der skal til!
I dag havde jeg besluttet at nå to ting: Foto ude på ruten et sted, og selvfølgelig fotos af opløb og præmieuddeling. Jeg nåede kun det første. Men pyt, for det blev en dejlig oplevelse.
Valget fald tilfældigt på Sørvad, en lille by beliggende på ruten fra Holstebro til Herning. Lige før Vildbjerg. Sørvad har ca. 1100 indbyggere, en skole og en børnehave. Og så har de Sørvad Kultur- og Idrætscenter, som i den grad ved, hvad der skal til for at skabe den gode stemning når Giro d’Italia kommer forbi. 
Der var sat stort telt op, fladskærm med Giro-transmission selvfølgelig, og en velassorteret bar med fadøl, sodavand, kaffe, pølser på grillen ude bagved, sandwich og slik. Og så den dejligste Durum-rulle, tror jeg nok den hed. Guf, siger jeg jer!
Et stykke inde fra vejkanten var linet store halmballer op, og overalt hvor der kunne hænge noget pink og blafre, gjorde der.Alle de folk jeg mødte var positive, glade og forventningsfulde. Hvornår mon de kom drønende ? Vi regnede og regnede fra papir-planen i forhold til det de sagde på TV, – hvor forsinket ville feltet blive?
I takt med at de officielle Giro-Pink-Pakke-Pose-Vogne kom kørende forbi, voksede det pink islæt blandt befolkningen i Sørvad. Det så godt ud.
Og der kom massevis af motorcykler og biler forud for feltet. Som en lokal dame sagde: ”det skulle egentlig hedde bil-cykel-løb, for der er da flere biler end cykler i det arrangement her”
Og så pludselig stod vi alle skulder ved skulder ved vejkanten, så langt øjet rakte i begge retninger. Næsten helt ned til den store lyserøde vandingsmaskine, jeg pludselig så var opstillet et stykke efter byskiltet ud af byen.
Og lige efter Lars Bak drønede forbi – mens han var på direkte TV – wusshh!!! røg et kæmpe, mangefarvet felt forbi, der fyldte hver en bredde-centimeter af hovedvejen ud af Sørvad. Skal love for de kom tæt på.
Så var det slut med Giro i Sørvad og de søde mennesker begyndte at rydde op.
Jeg forsøgte at nå til Herning før opløbet, – det lykkedes ikke. Måske var jeg for længe om at få pakket sammen og komme afsted? Så morgendagens program står helt sikkert på fotos af opløb og præmieoverrækkelse i Horsens.
Tak for nogle gode timer Sørvad – I ved hvad der skal til. Jeg vender tilbage næste gang I har et stort cykelløb på programmet 😉
Det var ham her jeg skulle have set på sejrsskamlen i Herning, Mr Cavendish
På vej hjem til Thorsø fra Herning kørte jeg forbi et andet imponerende eksemplar: en motorvej, stadig under opbygning.
Jeg stoppede op og tog nogle interessante fotos til senere brug. Hvornår har du sidst spadseret midt på en 4-sporet motorvej? Det gør de meget her i nabolaget. Mødte et pænt par på aftentur med en veninde, og da jeg kom ned til min bil igen, svingede endnu en bil ind på grusstien under brofagene.
Har for resten også fået taget aftenbilleder af udsigten her fra mit lejede værelse. Jeg fandt nemlig den der dims der holder kameraet fast på stativet, som jeg ledte efter i forgårs. Den sad såmænd på kameraet. Der havde jeg jo ikke lige tænkt på at kigge 😉
Godnat, og sov godt !
… med mindre du lige skal se mere fra dagens positive oplevelse:
Stage 2
Samme aften blev Sørvad landskendt i TV2 Nyhederne: Se her
Related Images:
