Sikken en uge …
og så er den ikke engang slut endnu.
Kultur med kultur på
det er en passende overskrift.
Daniel Denciks dokumentar Moon Rider, der havde premiere onsdag, var en stor oplevelse. Fyldt med det, god underholdning er lavet af: mystiske, fængslende billeder, stof til eftertanke, humor og spænding. Og det med spændingen kom virkelig bag på mig. For jeg sad jo der og vidste godt, hvilken placering Rasmus Quaade ville ende med at opnå ved VM eller de andre vigtige konkurrencer, og alligevel sad jeg ude på kanten af stolen under hele beretningen. Rigtig godt lavet! Se den! (lille klip her )
Det var onsdagens kultur. Torsdag stod i musikkens tegn i DR’s koncerthus. Beethovens 1. symfoni og Carmina Burana, et stort korværk. Imponerende og smukt. Især sopranen Laura Claycomb‘s stemme gjorde stort indtryk på mig (og WAUW for en kjole!). Jeg er glad for at have venner der kan udvide min horisont med sådan et udflugts-forslag.
Og nu er turen kommet til Vejle Kunstmuseum og Maria Rubinke’s soloudstilling.
Jeg har sammensat en fin og yndig lille collage som min egen personlige modvægt til en weekend i det rystende og til tider groteske porcelæns-univers. Det er grove sager Maria tryller frem af porcelænet, men også meget, meget smukt og teknisk imponerende. Se en artikel og et indslag fra TV Syd her, hvis du vil have uddybet, hvad jeg mener.
FRAGILE – Vejle Kunstmuseum
8 sept – 11 nov 2012
Jeg glæder mig til at dokumentere de sidste forberedelser inden Ferniseringen lørdag d. 8. september kl. 14.00.
Desværre når jeg så ikke også afslutningen på PostCup i Odder – for den er flyttet fra søndag til lørdag 🙁 Men det er jo altid godt at have lidt cykelløb til gode 😉
Det kalder jeg nu alligevel en god, varieret uge.
Related Images:
Time Trial
Planning, Concentration & Building of acid (click)
fra Mermaid Løbet, Flyvestation Værløse 2012.08.18
Related Images:
Skal du ha’ en ’Olfert’ ?
Søndag var 3. DM dag i Hammel. Og det regnede. Kl. 08.00 stod ca. 150 Herre Junior ryttere klar ved målstregen til starten på, hvad der skulle vise sig at være 120 km i regn, regn og mere regn. Ruten var en rundstrækning på 10 km, der skulle køres 12 gange. Og det er publikums- og fotograf-venligt. Tak for det Hammel Cykelklub.
Her er et udvalg af DAGENS billeder
– tilsat lidt ekstra lys, for det var der ikke meget af fra oven …
Men det må også være vældig, vældig fristende i sådan et vejr, at rulle ind til siden lidt før tid. Når man den ene gang efter den anden kører forbi varme og tørt tøj, lige der omkring målstregen – 11 gange fristelse.
To tredjedele af de startende ryttere svingede fra på et tidspunkt, men de 56 der gennemførte var godt nok seje, i mine øjne. 120 km i regnvejr, prøv lige at forestille dig det!
Næste gang jeg hører nogen sige at nutidens unge mennesker er dovne og forkælede, vil jeg venligt tilbyde vedkommende en ’Olfert’*. For det passer – som alle andre generaliseringer – bare ikke.
De fleste ryttere og klubber er bakket op af en stor skare frivillige hænder og forældre, der også står i regn og slud, og langer drikkedunke ud sammen med opmuntrende tilråb. Men det er altså rytterne – i dette tilfælde, nogen meget unge af slagsen – der træder pedalerne hele vejen. Så forkælede og dovne?
Jeg gad godt se nogle af dem, der kan finde på at sige sådan, stå i et lag tyndt tøj kl. 08.00 om morgenen en søndag OG derefter køre 120 km på en cykel. Eller nej, det var nok et syn jeg helst ville undvære, når det kommer til stykket. 🙂
Godt kørt drenge/unge mænd !!!!
(… og det gælder selvfølgelig også pigerne/damerne lørdag!)
Og PS – nej, jeg tager ikke uskarpe billeder … kig nærmere efter, og du vil se at det er 100 ltr vand der vælter ned mellem kameraets linse og rytterne 🙂 … det får det hele til at se lidt sløret ud…
Læs det samlede resultat HER
*).. og HER bonus info til dem, der måtte være i tvivl om hvad en ‘Olfert’ er 🙂
Related Images:
Fysik : Psyke ?
En ny dokumentar af Ilan Brender (for JPtv) får mig igen til at tænke over forholdet mellem fysik og psyke i sport.
Philip Fortuna dyrker kampsporten Mixed Martial Arts. Man kan måske ikke forstå Phillip’s valg af sportsgren, men valget er hans eget som jeg ser det, og han skader ’kun’ sig selv og dem han kæmper mod, som forhåbentlig også selv har valgt det.
Uanset sportsgren, synes jeg hans dedikation er imponerende. Og det er hans fysik i hvert fald også.
Men det jeg ikke kan blive enig med mig selv om er: Hvor stor en del af denne mands succes skyldes fysisk styrke og hvor stor en del hans psykiske styrke?
Se dokumentaren HER (15 ‘action-packed’ min)
Tankevækkende, ikke?. .. Ren fysik?
Måske er der allerede udført forskning der viser dette mere eller mindre klart, når det gælder topatleter. Hvis du kender til sådan forskning så fortæl, fortæl!
Men hvis ikke, hvad er så dit personlige bud?
50% psyke + 50% fysisk styrke …. eller 40%/60? eller 80%/20% ?
Se i øvrigt mere om Ilan Brender og hans arbejde HER,
og om dokumentarens hovedperson Phillip Fortuna HER