Posts tagged “Vejr (man er vel dansker ;-)

Efterår

…. er nu ikke så tosset endda!

 

I weekenden havde jeg besøg fra Århus. Vi gik ud og kiggede på naturens farver, og nød den milde luft.
Det er jo bare om at ‘tanke op’, nu hvor den er der.

Jeg håber du også havde en afslappet weekend i godt selskab og med mulighed for at nyde det gode vejr?

 

Torsdag i denne uge går det løs indendørs. Banecykling-sæsonen starter i Ballerup Super Arena.
Se det er en helt anden slags luft 🙂

Glæder mig til at mærke stemningen igen, og se om der er nye ryttere på de skrå brædder, – og ikke mindst hvordan de ‘gamle’ klarer sig i år.

Ses vi torsdag 18:30?

Programmet finder du HER

 

 

 

Related Images:


En hård landing

Ravello blues
22:45 var klokken blevet i går, da jeg låste mig ind i mit hjem efter 14 indholdsrige døgn i Amalfi-området i det sydlige Italien. 1600 km var tilbagelagt på cirka 12 timer.

Egentlig er det smart at rejse så langsomt: Jeg startede nemlig dagen med ikke at ville hjem. Nu gik det lige så godt med sol og fordybelse, bade- og driverliv. Men efter bil-tur i bjerg-myldretiden, regional-tog, lufthavns-tog og fly, begyndte jeg at glæde mig til at se min egen seng igen. Trods alt. Altså også selvom den står alt for langt nordpå og rystende tæt på min kontorstol …

Men det er jo faktisk meget hyggeligt at komme hjem, daske lidt rundt og så småt begynde udpakningen for at finde bl.a. tandbørsten. Lige indtil realiteterne går op for én og man bliver mindet om forskellige  huslige pligter så som indkøb (ekko i køleskab), madlavning, tøjvask .. alt det man har været dejlig fri for i 14 forrygende dage.

Wine to be

Men det værste var dog alligevel realiteterne på badeværelset, hvor jeg pludselig blev mindet om hvad der skete samme morgen jeg tog afsted til Italien: Nogle tilsyneladende vitale dele i toiletsædet opgav pludselig ævret, så at sige. Men det havde jeg jo ikke tid til at tage alvorligt den morgen.

Men det er jeg så tvunget til nu.

Det kalder jeg en brat opvågning og en hård landing: At finde sig selv alt, alt  for tæt på porcelænet (endda med den forkerte ende af kroppen)  kl 00:05 med en tommestok i hånden for at fastslå afstanden mellem de der to små huller, som det ny bræts skruer skal passe til. For hvis ikke jeg hurtigt får købt en erstatning, kan det virkelig blive en kold fornøjelse at være  tilbage på de nordlige breddegrader, hvis du forstår hvad jeg mener 😉

Tak for velkomsten, hverdag!

Related Images:


Skal du ha’ en ’Olfert’ ?

Søndag var 3. DM dag i Hammel. Og det regnede. Kl. 08.00 stod ca. 150 Herre Junior ryttere klar ved målstregen til starten på, hvad der skulle vise sig at være 120 km i regn, regn og mere regn. Ruten var en rundstrækning på 10 km, der skulle køres 12 gange. Og det er publikums- og fotograf-venligt. Tak for det Hammel Cykelklub.

Her er et udvalg af  DAGENS billeder
– tilsat lidt ekstra lys, for det var der ikke meget af fra oven …  

Men det må også være vældig, vældig fristende i sådan et vejr, at rulle ind til siden lidt før tid. Når man den ene gang efter den anden kører forbi varme og tørt tøj, lige der omkring målstregen – 11 gange fristelse.

To tredjedele af de startende ryttere svingede fra på et tidspunkt, men de 56 der gennemførte var godt nok seje, i mine øjne. 120 km i regnvejr, prøv lige at forestille dig det!

Næste gang jeg hører nogen sige at nutidens unge mennesker er dovne og forkælede, vil jeg venligt tilbyde vedkommende en ’Olfert’*. For det passer – som alle andre generaliseringer – bare ikke.

De fleste ryttere og klubber er bakket op af en stor skare frivillige hænder og forældre, der også står i regn og slud, og langer drikkedunke ud sammen med opmuntrende tilråb. Men det er altså rytterne – i dette tilfælde, nogen meget unge af slagsen – der træder pedalerne hele vejen. Så forkælede og dovne?

Jeg gad godt se nogle af dem, der kan finde på at sige sådan, stå i et lag tyndt tøj kl. 08.00 om morgenen en søndag OG derefter køre 120 km på en cykel. Eller nej, det var nok et syn jeg helst ville undvære, når det kommer til stykket.  🙂

Godt kørt drenge/unge mænd !!!!
(… og det gælder selvfølgelig også pigerne/damerne lørdag!)

Og PS – nej, jeg tager ikke uskarpe billeder … kig nærmere efter, og du vil se at det er 100 ltr vand der vælter ned mellem kameraets linse og rytterne 🙂 … det får det hele til at se lidt sløret ud…

Læs det samlede resultat HER 

*).. og HER bonus info til dem, der måtte være i tvivl om hvad en ‘Olfert’ er 🙂

 

Related Images:


Meteorologer … hmmm?

Jeg håber Meteorologerne er lige så træfsikre, som de plejer at være 😉

Ellers bliver en weekend i sommerhus og med Jydsk/Fynsk mesterskab i tempo (Enkelstart) en fugtig fornøjelse, ser det ud til. Også for os der bare står i vejkanten.

 

 

Related Images:


This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.